I 1911 købte en række danske udvandrere noget jord i Santa Ynez-dalen, cirka 200 miles nord for Los Angeles. De ville anlægge en dansk koloni i Californien, hvor danske udvandrere kunne have et fællesskab med de samme værdier, som de kendte fra Danmark.
Byen fik navnet Solvang, og byen blev bygget op efter dansk forbillede med skole, landsbykirke, adskillige vindmøller og en kopi af rundetårn.
Det danske er idag mest til ære for turisterne, idet de fleste forretningsdrivende på hovedgaden Copenhagen Drive er amerikanere. Der er dog stadig mange danske navne i byen - efterkommere af de danske nybyggere, og der tales dansk i en del butikker og restauranter.
Mange af de bedste vingårde ligger lige omkring Solvang, som er et godt udgangspunkt for besøg på vinerier i Santa Rita Hills, Foxen Wine Trail og Santa Ynez Valley.
0 kommentarer:
Send en kommentar